Bodil ringede til mig lidt ked af det. De orm hun havde fået tilsendt var døde, i hvert fald de fleste. Det var jo ikke så godt. Jeg lovede hende at sende en ny portion uden beregning. Jeg bad hende om at sende mig et billede af nogle af de døde orm. Så jeg måske kunne blive klogere på hvorfor de var døde undervejs med posten.

Det var Bodil ikke meget for, mest fordi det med billeder og computer var hun ikke så god til. Tage billeder med sin telefon og sende som sms havde hun ikke prøvet før, men hun ville se om hun kunne finde ud af det.

Næste dag ringede Bodil igen. Jeg behøvede ikke sende en ny portion. Hun havde pillet nogle af de døde orm op og lagt dem ovenpå komposten klar til fotografering. Da hun kom ud med sin telefon klar til at tage billeder var de væk. Hmm tænkte Bodil, døde orm kravler vel ikke, og nej hun har ret, døde orm kravler ikke. Men smarte orm der bliver taget op af kompost og lagt ovenpå spiller nogen gange døde indtil de fornemmer at der ikke står en fugl klar til at spise alt hvad der bevæger sig. Det er et smart trick mange dyr bruger overfor fjender der reagere på bevægelse. Jeg kan så afsløre at der også er mange orm der i ren forskrækkelse bruger en anden strategi og bare har travlt med at komme ned i komposten igen og satser på at de når det inden de bliver spottet af en fjende.  Naturen tillader chanceryttere og orm er i den grad i den kategori.

Orme der bliver placeret ovenpå komposten vil søge nedad. Hvis de er levende. De vil gå efter et lækkert lunt og vådt sted i komposten, så fortvivl ikke hvis de efter kort tid har bevæget sig væk fra komposten de kom med, de er højst sandsynligt gået nedad. Hvis der er meget koldt (5 grader), så bevæger ormene sig meget langsomt, ved 25 grader er de meget livlige.

Orm der er syge eller har været udsat for klimaskader vil ofte søge ovenpå komposten og de er i så fald ikke at hjælpe.

Som om det ikke var nok at Bodil fandt sine orme levende i komposten. Så fandt hun også ud af at hun godt kunne finde ud af at tage billeder med sin telefon. Det synes jeg da var prikken over i’et og det er jeg sikker på at hun bliver glad for at kunne i det lange løb.