Skip to content

Eisenia veneta -Dendrobena veneta – Eisenia hortensis

Kært barn har mange navne og der hersker en udbredt forvirring om hvilket navn der er det rigtige for ormen der også kaldes European eller Belgian nightcrawler. For at sikre den totale forvirring så er det slet ikke en nightcrawler. I resten af europa benævnes den Dendrobaena veneta mens den I Canada, USA, Australien m.fl. benævnes Eisenia hortensis. I Danmark har en ekspert fastslået at det rigtige latinske navn er Eisenia veneta og det bruger jeg derfor.

Når der er så megen forvirring, så skyldes det at der ikke er ret mange der interessere sig for lige netop det område, så hvis en ormeforsker ude i verden konkludere at ormen bør flyttes til en anden navnegruppe, så er der ikke ret mange til at modsige ham og derfor har vi nu flere navne til samme orm. Jeg skal på ingen måde gøre mig klog på hvem der har ret, jeg vælger at benytte det navn som Martin Holmstrup fra DMU har vurderet er det rette.

Ligesom den almindelig kompostorm (Eisenia fetida (tidl. foetida) – lille brandorm) er den fantastisk til at omsætte og forbedre dit organiske affald fra køkkenet og haven. Gødning fra husdyr æder den også gerne. Fysisk er den lidt større end den almindelige kompostom . En anden fordel ved dens noget større arbejdsområde i kompostbunken hvor den findes lidt dybere i bunken og ikke kun i den øverste 20-25 cm af bunken.

At den samtidig er en fantastisk madding til både salt- og ferskvandsfisk gør den meget populær blandt lystfiskere, da den ikke som alm. kompostorm udskiller et ildelugtende sekret der frastøder fisk.

Det er dog ikke kun som det sidste måltid at den er velegnet som foder, mange fugle og krybdyr sætter pris på den som proteinrigt foder.

Louise Toft Petersen

Avler orm fordi jeg ikke kan lade være. Kompostorm kommer ikke til at redde verden, men de gør komposten lidt bedre.... derfor giver det mening at tilsætte orm til din kompost.

Få nyheder sendt som email

Something went wrong. Please check your entries and try again.

Andre indlæg

Hvordan skal kompost se ud når den er færdig?

3 pallerammer og et tæppe

Ormekompost hjælper dine planter til at modstå rodsygdomme

Døde kompostorm kravler ikke

Byg kompostbeholder i træ som kompostorme vil elske

Scroll To Top