Kompost på hjul

Vi skal gøre det let for os selv at sortere det grønne husholdningsaffald fra til kompostering, vi behøver ikke dagligt at bære det ned bagerst i haven til kompostbeholderen. Derfor er Det skulle da lige være for at sikre Hjul_paa_kompostbeholderden daglige motion eller en daglig tur i haven året rundt.

Når vi alligevel skal ud med aviser til papircontaineren, flasker og plast i en anden beholder og restaffald i en tredie hvorfor så ikke placere kompostbeholderen på samme række?

Så det er med begejstring at jeg kan afsløre at nu kan man få hjul under kompostbeholderen. Lige til at trille ned i haven hvor komposten skal bruges eller  hvis den ikke er færdigomsat til en  større kompostbeholder eller åben bunke i haven. Beholderen her hedder Bio-con og kan snart købes via vores webshop der åbner meget snart. Den er oprindeligt tiltænkt grønt affald der hentes til central kompostering eller biogas, men som ormebeholder opfylder den faktisk stort set alle behov. Beholderen har et skillerum i bunden, så overskydende væske kan løbe fra komposten. Kompost må gerne være meget fugtig, men der skal ikke opstå en sump i bunden da det giver dårlig lugt og ditto kompost. Det eneste jeg umiddelbart savner er muligheden for at tømme den for væske i bunden, men det kan et træbor og en prop gøre meget ved. Det er lidt rart at den ikke lækker på de pæne fliser ved huset, så jeg ville ikke lave hullet helt nede ved jorden, måske 3 cm fra bunden og sætte en prop i. Når den skal tømmes så er det bare at køre den ud i et bed, trække proppen og vippe beholderen bagover så væsken kan løbe fra.  (det vil selvfølgelig virke bedst hvis man har boret hullet på bagsiden!)

Der er ventilationshuller både foroven og forneden, hullerne er pænt små og en voksen kompostorm kommer ikke igennem. Farven kan man ikke ønske sig bedre, den vil passe fint til enhver murfarve. Endelig en kompostbeholder der ikke er i en helt forfærdelig grøn. Det må simpelthen være mænd der har siddet med farvekortet da alle landets kompostbeholdere skulle designes – og det blev grøn som fodboldbanens græs for så falder den da ind i omgiveKompostbeholder_paa_hjullserne  🙂

Om vinteren vil det grønne affald fryse og ormene med hvis den står udendørs, men den ihærdige kompost-mager stiller den selvfølgelig et frostfrit sted. Jeg har haft en beholder stående kælderen hele sidste vinter, man skulle tro at de ville give bare lidt lugtgener, men det gjorde det ikke. Der kom et hav af bananfluer der alle som på kommando blev i kælderen istedet for at søge op mod køkkenet. Får man et bananflueproblem så kan det anbefales at lægge et 10 cm lag makuleret papir øverst og lige løfte op i det inden man smider det grønne affald i beholderen.

Beholderen kan købes hos Maugstrup Staudemark for 950,-

Louise Toft Petersen

Avler orm fordi jeg ikke kan lade være. Kompostorm kommer ikke til at redde verden, men de gør komposten lidt bedre.... derfor giver det mening at tilsætte orm til din kompost.

Få nyheder sendt som email

Something went wrong. Please check your entries and try again.

Andre indlæg

Hvordan redder man kompostorme?

Gratis kapillærkasser

Tør kompost – vand din kompostbeholder i det tidlige forår

Er der liv i din kompostbeholder?

Overvintering af kompostorm