Kompostgrøft for den dovne
For den dovne haveejer er der en fremragende måde at kompostere sit affald på.
Man graver en grøft i haven, fylder den med 10-20 cm findelt pap (æggebakker fylder en masse i affaldsspanden så i grøften med dem) og derefter dænger man alt sit køkkenaffald, haveaffald eller hestemøg i. Så planter man langs siderne af grøften blomster, grøntsager ja lige hvad man vil, gerne noget der får store blade til at dække for grøften. Nå ja man skal selvfølgelig tilsætte orm til komposten. Ormene sørger for at omsætte komposten i løbet af sommeren og derved frigive næringsstofferne fra affaldet. Man kan så løbende smide mere affald i grøften.
Eneste problem ved denne metode er at man skal grave grøften og det er der jo selvfølgelig også en hel del arbejde i…..